Tre tips til en nemmere hverdag i din organisation

Måske fandt du TechSoup, da din organisation ville i skyen med Office 365, bruge Zoom til videomøder eller synliggøre jeres aktiviteter med Google Ad Grants. Vores mest populære produkter er ofte den måde, organisationer kommer i kontakt med os.

Men – hvis du dykker lidt ned i vores produktkatalog, vil du opdage, at vi har en række praktiske produkter på lager, der måske kan være en hjælp i jeres travle hverdag. Her er tre af dem:



DocuSign: Underskriv dokumenter – virtuelt
I kender sikkert alt til den udfordring, det kan være, når et dokument skal underskrives i en forening, hvor alle ikke mødes på daglig basis. DocuSign har løsningen!

En licens til DocuSign Standard giver jer mulighed for nemt underskrive op til 100 dokumenter årligt - digitalt. Sådan foregår det:

Med DocuSign uploader du dokumenter fra fx din computer eller Google Drive og sender dem til elektronisk underskrift. DocuSign sender links til dem, der skal underskrive, og de kan så tilføje deres underskrifter. Man skal ikke bruge en DocuSign-konto for at underskrive, og man kan gøre det fra PC, tablet eller en anden enhed med internetadgang. Både du og underskriverne kan når som helst se, downloade og udskrive de færdige dokumenter.

Vores bestyrelse er fordelt ud over hele landet, og tidligere har det at indsamle underskrifter været en besværlig og tidskrævende proces. Med DocuSign er vi ikke afhængige af at mødes eller sende dokumenter med post. Når vi fx skal afrapportere på tilskud eller sende dokumentation til banken kræver det langt mindre planlægning, end det gjorde før.
Sekretariatsleder i mindre NGO


Sådan kommer du i gang med DocuSign
I bestiller DocuSign direkte på TechSoup.dk. Prisen er 591 kr. i et engangsbeløb, der giver foreningen en evighedslicens på DocuSign Standard Edition.


Adobe Photoshop Elements 2020 og Premiere Elements 2020
Vi har gennem årene hjulpet mange organisationer med rabat på Adobe Creative Cloud – All Apps. Software, der for mange organisationer er helt uundværlig, når der skal produceres grafiske elementer.

Hvis I ikke selv producerer al grafik, men mere har brug for at redigere et billede til hjemmesiden eller lægge undertekster på en video til Facebook har vi et langt billigere tilbud fra Adobe.

Med Adobe Photoshop Elements 2020 og Premiere Elements 2020 får I licens til disse programmer frem til 30. november 2024 for 179 kr. i et engangsbeløb.


Sådan kommer du i gang med Photoshop Elements 2020 og Premiere Elements 2020
Læs mere om, hvad I kan med Adobe Photoshop 2020 og Premiere Elements 2020 og bestil her.


TeamViewer: Fjernadgang og videomøder
Software fra vores nye partner TeamViewer er måske især nyttig for jer, der har en IT-funktion i organisationen.

Med en licens til TemViewer kan I nemlig få fjernadgang til filer, programmer, e-mail og andre computeres netværksressourcer. I kan samle service-cases og automatisk tildele sessionskoder til supportanmodninger. Med TeamViewer Business kan man have op til 10 supportsessioner i timen.

I kan også bruge TeamViewer til mindre videomøder – op til fire andre deltagere.


Sådan kommer du i gang med TeamViewer
Læs mere om TeamViewer Business og bestil her. Den årlige pris er 392 kr. Se også vores øvrige produkter fra TeamViewer, der giver adgang til abonnementer på flere eller andre tjenester til nedsat pris.


 

BACK TO TOP