Ny bestillingsproces: Microsofts server-produkter og Office 2021

Ny proces ved bestilling af on-premises Microsoft-produkter


Som tidligere beskrevet foretager Microsoft en række ændringer for at strømline sine nonprofit-tilbud og øge fokus på cloud-licenser.

Ændringerne betyder blandt andet, at en række produkter udgår fra donationsprogrammet d. 4/4 2021 og herefter udelukkende vil være tilgængelige med rabat (og dermed til en dyrere pris), samt at bestillingsprocessen er ændret.

På denne side har vi samlet information om, hvordan din organisation frem mod 4. april kan drage nytte af Microsofts donerede on-premises-produkter.

Observer, at disse ændringer IKKE vedrører Microsofts cloud-tjenester som Microsoft 365 og Office 365. Disse tilbud er fortsat tilgængelige og inkluderer en række attraktive licensformer for din organisation, hvis I ønsker at skifte til en cloud-version. Fx kan I få op til 10 donerede licenser til Microsoft 365 Business Premium til ansatte og bestyrelse - denne licensform inkluderer Officepakken til download. Her kan du læse mere om din organisations muligheder for at få jeres Microsoft-licenser som en cloud-løsning. 
 

Guide til den nye bestillingsproces for Microsofts on-premises licenser

Hvis din organisation ønsker at bestille Microsoft-on-premises licenser - som fx op til 25 Windows Server Standard til kun 75 kr. for to core-licenser eller op til 50 Office Standard 2021 til 247 kr. pr. licens - skal I fremadrettet følge den process, vi beskriver neden for:

1. Klik på Get Offer 
Når du fra vores Microsoft Donation produktkatalog eller vores Microsoft Discount-produktkataloger klikker på et produkt, vil knappen Get Offer fremkomme. Klik på den.

2. Tilføj en valideret Microsoft Nonprofit-konto
Her skal du følge processen for at tilføje en godkendt Microsoft Nonprofit-konto til din TechSoup-konto. Siden linker dig videre til at registrere din organisation, hvis den ikke har en valideret Microsoft Nonprofit-konto.

GUIDE TIL MICROSOFT NONPROFIT-KONTO (ENG)

Når du har en godkendt konto hos Microsoft, skal du tilføje jeres onmicrosoft.com-domain på siden Get Offer. 

3. Tilføj TechSoup som forhandler
På sidste side i processen under Get Offer skal du tilføje TechSoup som forhandler på jeres Microsoft Nonprofit-konto. Når du har tilføjet jeres onmicrosoft.com-domain vil du komme til en side, hvor du bliver bedt om at tilføje TechSoup som forhandler. Følg linket på siden og bekræft, at vi kan forhandle licenser til din organisation. 

Observer: Det er ikke en fejl, at forhandleren er angivet til TSE Enterprises SP z.o.o. Det er TechSoups europæiske enhed, der har forhandlerretten. Det er naturligvis altid os i TechSoup Danmark, der er jeres kontakt. 

SE FILM OM HELE PROCESSEN (ENG)
 

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til ændringerne i Microsofts tilbud til nonprofit-organisationer, eller hvis du ønsker købsvejledning, er du velkommen til at kontakte os.


 

 

 

 

 

X
{link_name} håndterer alle valideringer og kundesupport for TechSoup Danmark kunder. Besøg {link_name}arrow